Jeg maler i hjemmet i Hareskoven og i mit sommerhus i Hundested. Her har jeg en gang om året åbent i mit værksted, hvor alle er velkomne.

KONTAKTOPLYSNINGER

OM MIG

 Jeg bor og har atelier i Hareskoven og i mit sommerhus i Hundested. At male er min naturlige udtryksform.

 

Gennem livet har jeg praktiseret mit maleri ved siden af mit familieliv og arbejdsliv. Jeg har dyrket talentet og udviklet mig som kunstner ved bl.a. undervisning på Københavns kunstskole, på højskoler og malerrejser til blandt andet Færøerne, Polen, Grækenland og Spanien. Samt modtaget undervisning hos anerkendte kunstnere.

 

Jeg maler med hjertet. Blandt mine værker finder du malerier, der beskriver detaljer fra hverdagen, den danske sommer, de lyse nætter og årets stemninger - når vi er på gåture på stranden. Klitterne og stenene på stranden, vandet og himlen, eller når vi går en tur i skoven og ser farverne skifte. Jeg maler det, der inspirerer mig her og nu.

 

Jeg arbejder primært med akryl på lærred, men ind imellem også med grafik og akvarel på papir. Altid med fokus på farvernes samspil.

 

Jeg arbejder i et tema, hvor det ene værk inspirerer til det næste værk. Frem til der opstår en serie af beslægtede motiver.

 

I 2020 modtog jeg 2. prisen hos Roskilde Kunstforening.

“Der leges med former og perspektivet, uden binding til konventioner. Maleprocessen er søgende med en store og større fordybelse i motivet.”